Vær med på en spændende tur i smukke Tibirke Lunde og få fortalt nogle gode historier og vist steder, hvor nogle af de mange kunstnere i området har udført og beriget os alle med deres kunst igennem mange år. Vejviseren og guiden er det lokale leksikon, Christian Friis, som tager dig med rundt i området.

I Tibirke og Tisvilde Lunde har der boet en lang række malere og tegnere f.eks. William Scharff, Jørgen Nash og Hans Bendix. Også komponisten Knudåge Riisager, balletstjernen Margot Lander, filminstruktøren Erik Clausen og hele familieklanen omkring Margrethe og Niels Bohr har været i området. Christian Friis vil fortælle spændende livshistorier og udpege interessante huse og steder.

Turen finder sted torsdag den 3. juli 2025 kl. 19.00 - 21.00 og vi mødes ved Tibirke Kirke P-pladsen

Det er gratis at deltage for Selskabets medlemmer og tilmelding er ikke nødvendig, du møder bare op. For ikke medlemmer koster det 50 kr., som medbringes ved start af turen.(Mulighed for mobilePay). 

 

Vel mødt til endnu et spændende arrangement fra Vejby-Tibirke Selskabet